Kulsukker er en af de urter, jeg elsker allermest og bruger meget i mine urteolier og salver.
Gennem generationer har den været kendt som knogleurt.
Det gamle engelske navn er faktisk *knitbone*, som betyder noget i retning af “at sammenføje knogler”.
Kulsukker blev traditionelt brugt udvortes ved blandt andet sår, forstuvninger, blå mærker, hævelser og i forbindelse med knoglebrud.
Man mente, at planten kunne understøtte kroppens naturlige helingsproces, og derfor blev den ofte anvendt, når knogler, muskler og væv havde været udsat for skade.
En af grundene til, at kulsukker har været så højt værdsat, er indholdet af allantoin.
Allantoin er kendt for at understøtte hudens fornyelse og dannelsen af nyt væv.
Samtidig indeholder kulsukker slimstoffer, som virker beskyttende og fugtgivende på huden, samt tanniner, der virker let sammentrækkende.
Det er en plante, jeg aldrig bliver færdig med at fascineres af.
Kendte du kulsukker som knogleurt?
Pia
Sjælens Visdom
No responses yet